Annonce

Annonce

Fie Graugaard og Ulrich Kern-Hansen

Fie Graugaard og Ulrich Kern-Hansen får Danish Agro med i ejerkredsen i Organic Plant Protein. Foto: Jakob Stigsen Andersen

Landbrugsselskab køber stor andel i Organic Plant Protein

De tidligere Hanegal-ejere, som nu står bag Organic Plant Protein, har solgt 28 pct. af aktierne til Danish Agro.

Danish Agro-koncernen, der beskæftiger over 5.000 medarbejdere, har købt 28 pct. af aktierne i Organic Plant Protein A/S, som udvikler økologiske plantebaserede råvarer.

Danish Agros koncernchef Henning Haahr ser interessante perspektiver i aftalen og siger i en pressemeddelelse, at koncernen ønsker at være med til at udvikle fremtidens plantebaserede fødevarer.

"Organic Plant Protein har på få år skabt velsmagende plantebaserede produkter i høj kvalitet. Markedet for køderstatningsprodukter er i rivende udvikling, og jeg tror på, at vi kan være med til at hjælpe med at øge afsætning og kendskab til selskabets produkter. Samtidig vil det også betyde, at flere landmænd vil kunne lave endnu mere kontraktavl på blandt andet hestebønner og ærter via os," siger Henning Haahr.

Han håber, at der kan blive taget flere initiativer inden for plantebaserede fødevarer den kommende tid, for efterspørgslen er der, fortæller han:

"Og det er helt naturligt som en førende aktør indenfor vegetabilske afgrøder at tage vores del af ansvaret for denne udvikling."

Syv års udviklingsarbejde

Organic Plant Protein blev i 2019 etableret af Ulrich Kern-Hansen og Fie Graugaard, der tidligere ejede fødevarevirksomheden Hanegal, med målet om at bidrage til en grøn omstilling af kostvanerne mod mere plantebaseret økologisk kost.

Alle produkterne er baseret på økologiske ærter og hestebønner og sælges til fødevareindustrien, foodservice og detail i både Danmark og udlandet.

Ulrich Kern-Hansen, der også er bestyrelsesformand i Organic Plant Protein siger om aftalen:

”Det glæder os meget, at det er lykkedes at finde en dansk partner, som kan bidrage til at accelerere udnyttelsen af de nye Plant Mate-planteproteiner, som er resultatet af syv års udviklingsarbejde i Danmark. Produkterne er unikke på det globale marked, og de giver helt nye muligheder for at producere velsmagende og proteinrige plantebaserede alternativer til kød. Dermed er der skabt grundlag for en stor dansk eksport, som også giver mulighed for at de danske økologiske landmænd kan omlægge deres drift i retning af en større andel af plantebaserede fødevarer som ærter og hestebønner. Her er det selvfølgelig helt optimalt med en partner som Danish Agro, som er det naturlige bindeled mellem landmændene og Organic Plant Protein, og som dermed vil kunne sikre råvareforsyningen."

Danish Agro-koncernen består af flere landbrugsselskaber i ind- og udland og beskæftiger sig med salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, pesticider, såsæd, energi, køb af afgrøder og salg af maskiner.

Flere artikler fra samme sektion

Flest sanktioner til gårdsalg af æg

Fødevarestyrelsen har været på stikprøvekontrol hos 198 producenter og æg-pakkerier, der sælger direkte til forbrugere eller lokale butikker. I 9 pct. af besøgene førte kontrollerne til sanktioner.

25-04-2024 2 minutter Kontrol,   Gårdbutikker & direkte salg

Nu kommer der pant på de tyske dåser

EU-parlamentet har i dag vedtaget nye regler som betyder, at der fra 2029 skal opkræves dåsepant i de europæiske lande, hvilket formentlig vil begrænse forureningen med dåser i den danske natur.

24-04-2024 3 minutter Emballage

Danske servicestationer udfaser turbokyllinger

Dyreværnsorganisationen Anima roser danske servicestationer for at gå foran med dyrevelfærden ved at skærpe kravene til produktionsforholdene for slagtekyllinger.

24-04-2024 3 minutter Dyrevelfærd